Menu

Vi har brug for dig til bestyrelsen!

image
JJ
17. februar 2019 kl. 15:23
Vi søger en eller flere personer til det administrative i bestyrelsen – og gerne med kendskab til hjemmesider, facebook mm.

IF frem Bjæverskov Fodboldafdeling har gennem længere tid været inde i en periode med stor udvikling. Vi har fokus på børn, unge og ældre, som vil have motion og kammeratskab, men også på dem vil ”noget mere” med fodbolden.

Vi ønsker at skabe nogle rammer, hvor alle kan spille fodbold og være en del af fællesskabet.

Men som i alle andre foreninger kommer intet af sig selv. Vores mange frivillige yder en stor indsats i klubben. Netop den entusiasme og viljen til at skabe noget, er dna’et i det at være frivillig.

Men vi har også brug for nogen der tager ansvar. Ansvar for at være med til at skabe rammerne og styrer klubben. Det er derfor vi har en bestyrelse.

 

Vi søger en eller flere personer til det administrative i bestyrelsen – og gerne med kendskab til hjemmesider, facebook mm.

På valg til bestyrelsen er i år kassereren, som modtager genvalg. Til det sportslige har vi fundet en kandidat, som vi håber bliver valgt ind. Formanden og sekretæren ikke på valg i år. Dog har vores sekretær et stort ønske om at udtræde, så vi mangler en ny sekretær, som kan hjælpe med referater og andre administrative opgaver.

Udover sekretær har vi brug for en til to personer, gerne med viden om hjemmesider, facebook og andre sociale medier. Stort set alt drift af klubben foregår via DBU’s IT værktøjer: DBU KlubOffice, DBU Kampklar og DBU Klub-CMS (hjemmeside på Umbraco platform). Opgaverne er bla. ansvar for medlems og trænerdata, systemansvarlig for IT-værktøjerne og mail og hjemmesidehosting og diverse administrative opgaver. En vigtig del er, at hjælpe vores trænere med de IT værktøjer de benytter i det daglige.

Mange af opgaverne er noget der kan klares hjemmefra og arbejdet kan sagtens deles af flere personer. Opgaverne er ikke låst fast på en enkelt bestyrelsespost, så det er noget der bliver fordelt i fællesskab. Jo flere vi er, desto mindre tid skal den enkelte bruge. Uanset hvad, skal det dog forventes at der bruges nogle timer om ugen.

Du får som medlem af bestyrelsen også mulighed for at sætte dit præg på klubben, men det er absolut ikke noget krav, at du har viden om fodbold.

Vi håber dette har vækket din interesse og vi håber du er klar til at blive frivillig i Bjæverskov Fodbold. Vi er i hvert fald klar til at tage i mod dig.

Vi afholder generalforsamling d. 6. marts kl. 19.00 i klubhuset og her skal vi vælge nye personer til bestyrelse. Klubben kan kort sagt ikke fungerer uden nye medlemmer af bestyrelsen.

 

For mere information kontakt Formand, Jacob Jørgensen på 2089 5472 eller formand@bjaeverskovfodbold.dk

 

 

// Bestyrelsen.

Luk