Tillykke til Skovboskolen
Skovboskolen vandt torsdag Ekstra Bladets skolefodboldturnering, med fire Frem Bjæverskov spillere i truppen
At nå finalen er flot, men at vinde den er fantastisk. Det var hvad Skovboskolens drenge gjorde i torsdagens finale i Ekstra Bladets skolefodboldturnering på TreFor Park i Odense.
Tillykke til hele holdet, hvor alle er tidligere eller nuværende Frem Bjæverskov spillere.
Fire Frem Bjæverskov spillere var med i truppen og tre af dem spillede med i finalen. Marcus Hartmann og Rasmus Nygaard Grouleff startede inde, mens Mikkel Jensen blev skiftet ind i slutningen af kampen. Jonas Jørgensen kom desværre ikke ind, men har været med i de indledende kampe.
En stor oplevelse har det været at følge holdet hele vejen, især når holdet spillede hjemme på Bjæverskov Stadion. GODT GÅET!!!