Næstved fra 1. divison er næste modstander i pokalturneringen
Der venter Bjæverskovs nyoprykkede serie 2 hold en stor opgave, når Næstved onsdag d. 12. august kommer på besøg i første runde af DBU pokalen.
Det bliver et brag af en sommerkamp der venter onsdag d. 12. august, når Næstveds 1. divisionshold gæster Bjæverskov Stadion.
Træner Carsten Hartmann udtaler:"Det bliver en stor mundfuld, men hele holdet glæder sig og alle skal nok være klar".
Der er så vidt vides første gang at IF Frem Bjæverskov er i første runde i DBU pokalen og klubben håber på at rigtig mange vil komme forbi Bjæverskov Stadion og støtte holdet. Kampen spilles kl. 18:30.
Yderligere info om kampen kan ske til formand Jacob Jørgensen på formand@bjaeverskovfodbold.dk eller tlf. 20895472.