Bjæverskovs serie 3 hold spillede lørdag årets sidste fodboldkamp. På Bjæverskov Stadion var rækkens nr. 4, Køge BK på besøg. Bjæverskov, er rækkens mest scorende hold, og der gik også kun 15 minutter inden Jonas Nielsen bragte hjemmeholdet foran. Køge BK var i det gæstfrie humør, og efter 22 minutter var det en uheldig Køgespiller der havde sidste fod på bolden, og 2-0 til Bjæverskov.
Køge ændrede herefter formation og de pressede Bjæverskov mere. Efter pausen fik Køge også reduceret, men få minutter efter kunne Kenneth Fritz udbygge Bjæverskovs føring til 3-1. Bjæverskov slog i det sidste minut af kampen sejren fast, da Jonas Nielsen slukkede og lukkede til slutresultat 4-1.
Sejren betyder at Bjæverskov overvinter på førstepladsen, da både Præstø og Vordingborg satte point til.
Præstø har dog spillet en kamp mindre, men den spilles først til foråret.
Dermed var dermed lagt op til fest i klubhuset, og det blev der. Sammen med oldboys/veteran, havde seniorspillerne arrangeret fælles afslutningsfest. God mad, vin og mange taler, gjorde aftenen festlig. Årets spillere skulle også kåres og det blev på oldboys/veteran Thomas Milling. På serie 5 holdet blev det Marcus Perch-Nielsen og på serie 3 blev det Jacob "mini" Christensen.
Sæsonen starter igen til april, og det bliver et spændende om førstepladsen kan forsvares.